Opdatering: Stillingen er blevet besat.

Har du lyst at blive en del af et levende hus med egnsteater, kunstbiograf og beskyttet beskæftigelse for udviklingshæmmede medarbejdere?
Engageret kollega søges lige nu til det beskyttede beskæftigelsestilbud i Parkteatret.

Parkteatret søger en kollega med pædagogiske kompetencer til ca. 15 timer om ugen fordelt på én aften og én dag – fast

hver uge. Der er mulighed for ekstra vagter efter aftale.

Du skal arbejde sammen med vores dygtige socialpædagog, Jette Høyer, omkring medarbejderne.

Tilbuddet beskæftiger 6-8 selvhjulpne medarbejdere med kognitiv funktionsnedsættelse, udviklingshæmmede eller hjerneskade. Jette Høyer er på fuldtid og varetager caféen og den daglige rengøring sammen med medarbejderne.

Da vi ønsker at udvide tilbuddet for vores medarbejdere til også at omfatte praktiske og vedligeholdelsesopgaver, ude og inde, søger vi nu en kollega med praktisk håndelag eller måske håndværksmæssig baggrund.

På aftenvagten vil du dog også, sammen med medarbejderne i tilbuddet, skulle passe caféen, betjene kunder og afvikle film i biografen.

Læs mere om stillingen og søg den her.