Køb billetter her

Sidste mulighed for comedy i Parkteatret i denne sæson. Mandag d. 28. juni kan du opleve komikerne Michael Schøt, Anne Bakland og Mikkel Rask, når de sammen giver et brag af et show. Så kom i Parkteatret og få trænet lattermusklerne i selskab med en masse dejlige mennesker.

Michael Schøt
Du kan trygt stole på, at hvis der findes ufatteligt latterlige og uretfærdige ting sted i verden, så er Michael Schøt komikeren, der opdager dem og fortæller dig om dem. På sin egen charmerende facon, vender Schøt aktuelle begivenheder op og ned – og med lige dele kritisk observans og barnlig interesse hiver han verden ud af proportioner og ned i øjenhøjde, så latteren er den eneste udvej.

Anne Bakland
Anne er fra den nye generation af komikere, som vi har kæmpestore forventninger til, fordi hun allerede er så god. Når man er fra Aalborg, så bliver der ikke lagt så mange fingre i mellem, og hun indtager altid scenen med en fantastisk energi og selvsikkerhed.

Mikkel Rask
Mikkel har på få år bidt sig fast i inderkredsen af dansk stand-up. Han er desuden en flittigt anvendt tekstforfatter på tv comedy programmer. Mikkels comedy er kniv skarp, og som en klassisk komiker, tager han udgangspunkt i hans egen krig mod verden omkring ham, med emner og oplevelser vi alle kan nikke genkendende til.

Køb billetter her
Facebookbegivenhed