Den næstsidste – mød instruktøren og nyd en kold øl.

Mandag d. 29. november kl. 19.00 kan du møde instruktør Jonas Kærup Hjort, når vi viser hans debutspillefilm Den næstsidste. Kærup Hjort bliver spået en lys fremtid som instruktør og som et unikt talent og et frisk pust for dansk film. Efter filmen vil Jonas fortælle om det kunsteriske krydsfelt mellem kunst, teater og film, og desuden inddrage sine egne oplevelser og erfaringer med angst og OCD, som projekteres gennem filmen. Som en del af billetten vil der blive serveret en kold øl efter filmen.

Om Den næstsidste: Gennem absurditet og sort humor afspejler fortællingen om Den næstsidste vor tids fortvivlelsens verden. Frygten, håbløsheden, forsømmeligheden, forladthedsfølelsen, tvetydigheden, den ubarmhjertige objektivitet – alle disse dyrkes for at konfrontere publikum med sig selv. Samtidig er det en hyldest til den tegneserieagtige tragi-komik. Fra humorens øjeblikke opstår en optimisme, hvori konfrontationen med fortvivlelsen rejser spørgsmålet om mening. Vi kan ikke undslippe livets absurditet, men må blot acceptere den for at beholde en sidste rest af et nogenlunde meningsfuldt liv. Som en del af en poetisk skabelse. Som en del af en autentisk fortælling om os selv.

Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Solaris Films og Willumsens Museum.

Køb billetter her