Dramahold

Parkteatrets dramahold for de 9-14-årige.

Har du lyst til at spille teater, danse og synge, så er dette hold noget for dig.

Vi skal spille teater, fortælle historier, klæde os ud og spille roller.

Hver mandag starter med en let opvarmning af stemme og krop. Derefter undervises i improvisation, historiefortælling, hvordan spiller jeg en anden? Eller som man siger på teatersprog, hvordan spiller jeg min karakter.

Undervisningen finder sted i Parkteatret.
Efterårsholdet begynder d. 13. september 2021.

Priser og tilmeldning

Undervisningen foregår mandage fra kl. 15.00-16.30. Første gang er d. 13. september og sidste gang er d. 6. december. Der er ikke undervisning i efterårsferien.

Pris: 250,- for 12 undervisningsgange.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til teater@parkteatret.dk. I mailen skal du skrive barnets navn, samt forælders navn, tlf.nr. og mailadresse.

Du kan også kontakte os ved at ringe til:
Karen: 20664707
Steen: 47383334

Mød underviserne

Tina Robinson er skuespiller, sanger og stagefighter. Hun arbejder både med teater og film blandt andet på det Kongelige Teater, Kronborg Slot og adskillige skoler/institutioner, samt teaterlejre sammen med Jane. Hun har været med i flere TV-serier, film (både som stuntkvinde og skuespiller), teaterstykker og operaen Trubaduren på Operahuset. Hendes seneste stuntjob var i Retfærdighedens Ryttere.

Jane Rohde Olesen er skuespiller, sanger, performer og dramapædagog. Hun har mange års erfaring med at undervise og instruere i både drama og teater. Hun har været ansat diverse steder som underviser blandt andet på Dansekapellet, som scenekunstner i klassen for Dansk Kunstnerråd, på folkeskoler og på adskillige teaterlejre. Jane arbejder som freelance skuespiller både med film, teater og underholdning, og har blandt andet medvirket i adskillige film, serier, reklamefilm, improvisationsteater på Kronborg og performer i Tivoli.