Forbindelser – lydteater om hvordan fjorden har forbundet, forbinder og vil forbinde os i fremtiden

Foto: Cecilia Gøth Ellefsen

I 10.000 år har der boet mennesker her ved fjorden, og fjorden er dermed fuld af interessante historier. Der er dramatiske fortællinger om kannibaler, løvejagten på Elleore, påfaldende mange brande på færgestedet Bilidt og sommerhuse der i 1960’erne skiftede navn, alt efter hvilken kæreste man nu havde.

Forbindelser er lydteater og vi vil fortælle disse historier gennem 12 lydforestillinger med en varighed på 2-15 min. Der vil være fortællinger til børn, til unge, til voksne og til hele familien. Forestillingerne kan høres individuelt, men hører man dem alle, vil man opdage, at de er forbundet.

Forbindelser har premiere d. 12. oktober 2021 og vil blive udgivet i forskellige pakkeløsninger – f.eks. oplagt til en gåtur i efterårsferien med familien.

Holdet bag
Dramatiker: Simone Isabel Nørgaard
Instruktør: Kasper Sejersen
Lyddesigner: Ditlev Brinth
Oplevelsesteknolog: Malthe Herold

Forestillingen er støttet af Nordea-fonden.