Ud med Knud

Forestillingen er desværre aflyst.

En familieforestilling om en dreng og hans bedste ven kræften.
Efter Jesper Wung-Sungs roman.

William er en helt almindelig dreng, som tænker på helt almindelige ting.
Som at han gerne vil beholde sin faste plads ved siden af sin bedste ven Sebastian. Og at Katrine fra klassen er sød.

Men William tænker også på Knud…
Knud er Williams sygdom.
For William har kræft. Og Knud er ikke lige den slags ven, man drømmer om.
Så hvordan slipper man af med ham?

UD MED KNUD er en livsbekræftende og morsom musikalsk fortælling for børn og voksne – om at leve med sygdom helt tæt inde på livet.

Efter forestillingen vil der være mulighed for at blive, da Susan Laursen fra kræft-caféen i Frederikssund kommer og taler sammen med Jeanette Hassel fra Børnecancerfonden, der selv har mistet en søn til kræft. Derudover vil der også være mulighed for at tale med skuespillerne om, hvordan det er at lave teater om alvorlige emner for børn.

Forestillingen er for alle over 10 år.

Varighed: 1 time 15 min., uden pause

Medvirkende: Michael Slebsager, Janus Elsig, Maria la Cour, Albert Stein Ankerstjerne
Teknikere: Jakob Ebbe, Lucas De Azevedo
Scenograf: Lisbeth Burian
Lyddesigner: Erik Christoffersen
Kostumedesigner: Helle Birkholm
Korleder: Sanne Graulund
Dramatiker, forfatter: Leiv Arne Kjøllmoen og Henriette Vedel efter Jesper Wung-Sungs roman
Komponist Sanne Graulund
Producent: Teatret Fair Play
Co-producent: Holbæk Teater

Plakat: Asako Kido Parr