I Parkteatret er det vigtigt for os at være med til at skabe ’det gode liv’. At være med til at udvikle byens kulturliv er naturligvis en vigtig del af dette, men det er også vigtigt for os at være arbejdsplads, der byder på både rummelighed og diversitet.

I august 2019 fik vi, med støtte fra Trygfonden, oprettet et beskyttet beskæftigelsestilbud. Tilbuddet varetager caféen og rengøring i hverdagene i dagstimerne og enkelte aftener. Tilbuddet varetages af erfarent socialpædagogisk personale, der støtter medarbejderne i deres arbejdsopgaver, trivsel og udvikling.

Medarbejderne er mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, som f.eks. autisme, Down Syndrom, hjerneskader og andre former for handicaps.

Du kan læse mere om tilbuddet her.