Søndag den 17 august 1941 åbnede Erik Frost Hansen biografen i Jernbanegade 41 med filmen “Balalaika” med Nilson Eddy i hovedrollen. Erik Frost Hansen var uddannet filmfotograf, og med sine kun 28 år blev han landets yngste biografejer.

Den nye biograf havde 304 pladser, og var tegnet og projekteret af arkitekterne Christensen og Engeltoft, der var specialister i biografer. Operatørrummet var dengang udstyret med to topmoderne BAUER filmmaskiner, lysbilledapparat og toneanlæg, der var leveret og monteret af Dansk Kinematograffabrik.