Mange vurderer måske filmen til at have en mindre kunstnerisk betydning end det litterære værk, men der er skabt flere fantastiske film, der er baseret på bøger. Litteraturen har sine kvaliteter, men det har filmkunsten bestemt også.
Det kan være spændende at læse en bog og efterfølgende se filmen. Når du læser, skaber du dine egne billeder i hovedet. Bagefter kan du opleve, hvordan en instruktør har omformet det skrevne ord til film, og hvordan en skuespiller vælger at formidle en bestemt karakter.

Her på siden kan du se en oversigt over aktuelle og kommende filmatiseringer i Parkteatret.

Tilbud til bogklubber

Parkteatrets hyggelige café er de perfekte omgivelser til jeres bogklubsmøde. Her kan vi byde på kaffe, te, lækre hjemmebagte kager, økologisk øl & vin, og meget andet.

Som et særligt tilbud til jer, der er interesserede i filmatiseringer, giver vi gratis kaffe/te til jeres bogklubsmøde, hvis I samtidig køber billetter til filmen.
Bogklubsmødet og filmen behøver ikke at være samme dag.

Guide til bogklubber

 Hvordan taler man om en film vs. en bog?
I kan bl.a. tale om forskellen på filmen og bogens formsprog; hvordan fortæller man med ord, modsat billeder?
Det er også oplagt at tale om jeres forventninger til filmen. Så karakterne på skærmen ud, som I havde forestillet jer?
Hvilke scener fra bogen, var ikke med i filmen? Hvilken forskel gjorde dette? Formidlede bogen og filmen det samme budskab? Og hvordan?

Der er mange spørgsmål og overvejelser, man kan tage fat i, når man taler om filmatiseringer. Ovenstående er blot få eksempler og en god måde at få samtalen i gang.

 

Aktuelle filmatiseringer

Meter i sekundet_poster
Meter i sekundet
MARIEs liv bliver vendt op og ned, da hun – lettere modvilligt – tager fra København til Velling i Vestjylland, fordi hendes livs kærlighed, RASMUS, har fået job som lærer på en højskole. Mens Rasmus hurtigt suges ind i højskolelivet, er mødet med Velling et kulturchok for Marie, der med sine malplacerede tirader gang på gang oplever, at hun ikke hører til blandt de lokale. Langsomt begynder hun dog at lytte mere, end hun taler, og lærer, at Velling måske ...
Billetter
Kysset_poster
Kysset
Danmark, 1913. Rygterne om en snarlig verdenskrig høres som et ekko op gennem Europa. Anton Abildgaard er en nobel og pligtopfyldende ung mand, hvis højeste prioritet er at afslutte sin officersuddannelse i kavaleriet med ære. Det bliver en skæbnesvanger aften, da han bliver inviteret til bal hos den lokale Baron Løvenskjold. Anton byder intetanende husets smukke datter Edith op til dans, men da det viser sig at hun er lam efter en tragisk rideulykke, ramm...
Billetter
Den, der lever stille_poster
Den, der lever stille
DEN, DER LEVER STILLE er en intens og medrivende filmatisering frit efter Leonora Christina Skovs prisvindende bestseller. Det er fortællingen om forfatteren Leonora, der efter en dysfunktionel opvækst mister kontakten til sine forældre. Da Leonora på landsdækkende tv finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice, bliver hun suget ind i et virvar af følelser og barndomsminder, som får hende til at tvivle på, hvad der er virkelighed og fantasi… Instruktø...
Billetter

Kommende filmatiseringer