Foto & video: Søren Hasselgaard Skaanning

Foto & video: Søren Hasselgaard Skaanning

ET JULEEVENTYR

 

Eventyrlig, livsbekræftende og (lidt) uhyggelig.

Tag hele familien med i teatret d. 19. december og oplev Ole Sørensen i rollen som alletiders største fedtsyl, Ebenezer Scrooge. Modsat andre, der mener, at julen er hjerternes fest, så tænker Charles Dickens sure, gamle gnier kun på profit og penge. Han hader julen og har ikke andet end foragt tilovers for julestemning og familiehygge. Scrooge bliver dog tvunget til at revurdere sit liv og sine valg i tilværelsen, da han natten til den 25. december bliver hjemsøgt af sin fortid.

Historien ET JULEEVENTYR er kendt verden over og findes i utallige versioner. I Teatret Møllens udgave er der dog hverken muppets eller tidligere Ghostbusters medlemmer med. Her bliver staffagen barberet væk, og vi kryber helt ind under huden på Ebenezer Scrooge.

Tilbage står en vaskeægte familieforestilling, som med hjerte og nærvær minder en om de vigtige ting ved højtiden. Det er en eventyrlig og magisk historie, der taler til publikum i alle aldre.

I denne forestilling bliver fortællingen skåret ind til benet til en eftertænksom og tankevækkende juleforestilling for hele familien.

Forestillingen varer 60 min. og er for alle over 7 år. Inden forestillingen vil det være muligt at nyde en portion risengrød i caféen.

Skal du have Risengrød før forestillingen? 

Vi laver lækker risengrød til både børn og voksne. Det starter kl. 17. Du kan købe en særskilt billet her: 

 

Anmeldelser

★★★★★★
"Hvis du har chancen for at tage ind og se denne forestillingen andre steder, så gør det. Den er fyldt med nærvær og intensitet, og det er noget, jeg på det seneste har savnet i dansk teater. Møllens måde at behandle Dickens' stof på er bare magisk."
- Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis

★★★★☆
"At Teatret Møllen mestrer den minimalistiske opsætning bliver endnu engang understreget, når man på magisk vis uden store svulmende juletræer og læssevis af glitterstads får slået julestemningen an allerede den 5. november. ’Et juleeventyr’ er godt håndværk, der er værd at se for unge såvel som gamle."
- Christina Beierholm, Kulturtid

"Teatret Møllens ’Et Juleeventyr’ er en intens lille forestilling, der har barberet al unødvendig staffage fra og giver publikum det sjældne at få lov at opleve essensen af Dickens fortælling indefra."
- Kirsten Dahl, Teateravisen

"Magisk fortællekunst folder sig ud på Teatret Møllen."
- Carl Skøtt, Havkatten Calle