Tolken - hvortil min verden går

Publikumssuccesen genopsættes på Parkteatret i november 2022.

Forestillingen er en dramatisering af den sande fortælling om Ingeborg Stemann der under 1. verdenskrig rejser til Horserødlejren for at hjælpe de russiske flygtninge. I mødet med russerne, mennesker mærket af krigen og flugten, møder Ingeborg den betagende Mikael Romanov. Hun konfronteres med sine værdier, idealer og sit livssyn samtidig med, at hun nedskriver russernes flugtberetninger.

Første Verdenskrig raser. Russiske krigsfanger flygter fra forfølgelse og krigsarbejde i Nordtyskland til det neutrale Danmark. De kom sejlende på vognbunde, sammenbundne grene og dejtrug. De håber på en dag at kunne vende hjem til deres familier. Fra Ribe ser den unge Ingeborg Stemann al krigens had og elendighed. Hun rejser til Horserød for at hjælpe, for at forandre verden og ikke lade mørket sejre. Ingeborg Stemann arbejdede hele livet på en bog om de russiske flygtninge og deres beretninger. Bogen udkom aldrig. Ved sin død efterlod hun sig et utal af reviderede versioner af manuskriptet, som har indgået i forestillingens tilblivelse.

Imens fortællingen oprulles ser en gammel Ingeborg Stemann tilbage på sit liv: hvad nu, hvis det man troede på som ung, ikke var rigtigt?


Turné

Her kan du se, hvor Tolken - hvortil min verden går spiller rundt om i landet.
Hvis du også vil have forestillingen til dig, skal du endelig kontakte os.

2/11 kl. 19.30: Mariagerfjord Teaterkreds
3/11 kl. 19.30: Roskilde Teater
16/11 kl. 19.30: Kolding Egnsteater

17/11 kl. 19.30: Kolding Egnsteater
21/11 kl. 19.00: Treenighedskirken Esbjerg


Forestillingsbilleder

Kreditering: Ingrid Riis