Opdag teatersæsonen 26/27
– Velkommen tirsdag d. 2. juni kl. 17–19
Er du nysgerrig på vores kommende teatersæson? I år inviterer vi til en spændende eftermiddag på egnsteatret, hvor du sammen med familie og venner kan gå på opdagelse i den kommende sæson 26/27. Vi byder på masser af aktiviteter for både store og små – og du får samtidig chancen for at vinde årskort og teaterbilletter.
Der vil også være lidt godt at spise samt underholdning i form af en ny gadeteaterforestilling.
Program for dagen:
- Kl. 17.00 – Velkomst og skattejagt
- Kl. 17.30 – Gadeteater: ”Turisterne” opføres udendørs
- Kl. 18.00 – Vi serverer pizzasnegle og snacks samt inviterer til fællessang
- Kl. 18.30 – Quiz - hvor klog er du på den kommende sæson. Der er flotte præmier på højkant – vind bl.a. årskort og teaterbilletter. Samtidig serverer vi kaffe og te.
- Kl.19.00 – Tak for i dag!
I dagens anledning arrangerer vi desuden et loppemarked, hvor I kan købe rekvisitter fra tidligere forestillinger og meget mere. I får også mulighed for at købe billetter til den kommende sæson til ekstraordinære priser – kun i en begrænset periode!
Vi håber, I vil være med til at fejre den nye sæson med os – vi ses på Parkteatret d. 2. juni! Og psst… det er selvfølgelig gratis at deltage.